Metoder

Vi har anvendt forskellige metoder til at besvare problemformuleringens problemstillinger. Herunder har vi brugt:

• Den naturvidenskabelige hypotetisk deduktive metode
• Vi har ikke personligt anvendt denne metode, men forskerne som var med til at udvikle atombomben har brugt den hypotetisk deduktive metode. De havde en hypotese om, at atomkernedeling kunne skabe en enorm mængde energi. Herefter opstillede de foreskellige forsøg for at påvise at dette var rigtigt, og resultatet var bl.a. en kæmpemæssig bombe (atombomben) som ødelagde store områder og dræbe utallige mennesker.
• Argumentation
• Der er anvendt nogle af Aristoleles argumentationsformer. For eksempel bruges der Pathos i citatet hvor Oppenheimer er blevet døden, verdens ødelæggelse. Han bruger desuden et sammenlignings argument der hvor han fortæller at man slet ikke fik tænkt over konsekvenserne ved atombomben, og det perspektiveres her til almindelig hverdag.
  Det at det er Oppenheimer der kommer med udtalelserne i afsnittet om etik og moral, er en Ethos argumenttionsform
• Vi har desuden fundet et eksempel på Ethos. I Einsteins brev opfordrer han til at USA begynder et atomspaltningsprojekt. Han anvender sin autoritet som argument, fordi han er berømt på dette tidspunkt, og ses som en af de største fysikere i verden.
• Historiefagets metoder
• Kildekritik er vigtigt, og man skal derfor forholde sig kritisk til filmen vi så. Filmen er ikke en specielt repræsentativ kilde, da grundene til at amerikanerne smed bomben udelukkende bygger på den amerikanske foraklaring.
  Vi har dog haft en førstehånds samt primærkilde i spil, da man interviewer forskeren, som var den sidste der havde kontakt med bomben inden den blev smidt.

Konklusion

Fysikerne ville undgå, at Tyskland fik den første atombombe, mens regeringen og militæret ville spare menneske liv og få afsluttet krigen. Da man ikke vidste, hvilke konsekvenser det havde med kraftig stråling af mennesker, var man heller ikke forberedt på den celleskader det lavede. Det gav dog også muligheder lægevidenskaben senere i historien. Derudover har begivenheden også gjort verden opmærksom på fremtidig brug af kernekraft, da bombningen af Hiroshima og Nagasaki gav store konsekvenser for menneskeheden.

Baggrunden for udviklingen af atombomber

Manhattanprojektet begyndte i 1942 i Chicago under anden verdenskrig. USA frygtede at Tyskland ville blive de første til at udvikle atombomben og dermed få verdensherredømmet.

I Tyskland begyndte opgaven med at udvikle en atombombe allerede i 1938, da Otto Hahn udførte den første kontrollerede atomkernespaltning.  Otto Hahn var kemiker og fra 1928-1945 var han leder af Das Kaiser-Wilhelm-Institut für Chemie i Berlin, hvor han arbejdede sammen med Lise Meitner. I 1938 fandt han ud af at uran blev spaltet ved en fissionsproces.

Selvom Hahn var tysk, havde han ikke planer om at give det magtfulde våben til Hitler og har blandt andet udtalt: "If my work would lead to Hitler having an atomic bomb I would kill myself". Hahn nærede et stort had for Hitler. Jødeforfølgelsen tvang hans samarbejdspartner Meitner til at flygte til Stockholm, og herefter arbejdede Hahn videre sammen med Fritz Strassman.
Hahn smuglede sine hemmelige informationer videre til Niels Bohr, for at undgå at resultaterne kom i Hitlers hænder. Niels Bohr flygtede over Sverige og England til USA, hvor ideen om en atombombe blev videreudviklet. Albert Einstein var også involveret i projektet. Allerede i 1939 sendte han et brev til Præsident Roosevelt hvor han opfordrede til, at man undersøgte atomkernespaltning og samtidig kom med en række informationer om hvor uran kan udvindes. Han skrev blandt andet: ”This new phenomenon would also lead to the construction of bombs, and it is conceivable--though much less certain-- that extremely powerful bombs of this type may thus be constructed. A single bomb of this type, carried by boat and exploded in a port, might very well destroy the whole port together with some of the surrounding territory.” Einstein understreger altså at kraften af en atombombe er ekstrem og vil være et meget brugbart våben for USA. På dette tidspunkt var Einstein en meget anerkendt fysiker med en vis autoritet, som gør ham i stand til at opnå troværdighed og derfor kan han overbevise præsidenten om at begynde atomforskningsprojektet. 

Under anden verdenskrig og Nazitysklands ekspansion i Europa blev en række videnskabsmænd, bla. Enrico Firmi og Leo Szilard, som Einstein også omtaler,  nødt til at flygte til USA. Her blev de involveret i udviklingen af atombomben sammen med blandt andet J. Robert Oppenheimer. I Tyskland var der samtidig et uranforskningsprojekt i gang ledet af atomfysikeren Werner Heisenberg. Da mange europæiske videnskabsmænd var flygtet til USA, var den amerikanske atombombeforskning langt mere fremskreden.

Efter Tyskland kapitulation i 1945 fortsatte kampene mellem USA og Japan. Den amerikanske præsident Truman ville gerne fremskynde krigens afslutning og spare menneskeliv i de allierede tropper. Derfor truede USA Japan til overgivelse med atombomberne. Desuden handlede det også om at USA ville vise deres styrke overfor Sovjetunionen.  

Mange af fysikerne involveret i Manhattanprojektet var betænkelige ved at bombe Japan, da de havde involveret sig i projektet for at undgå at Tyskland blev de første til at udvikle atombomben, og ikke for at tvinge et land til at kapitulere. Alligevel blev verdens første atombomber sprængt over Hiroshima den 6/8 og over Nagasaki den 9/8. Efter angrebene kapitulerede Japan. I alt døde over 110.000 civile.  

Konsekvenserne af atombomberne

Udover et stor mennesketab, så var konsekvenserne af atombomberne også, at hele bydele stod i flammer, fra intensiteten af heden, der kom fra eksplosionerne.   

Ser man på, hvilke konsekvenser atombomberne har for kroppen, så er det, at der kommer skader på vævet. Derudover kan der ske mutationer i cellerne. Dette sker ved, at de radioaktive kerner kommer ind i kroppens væv, og rammer cellerne. Der, hvor radioaktiviteten får størst skade på kroppen, er når det trænger ind i kønscellerne og danner mutationer i her. Dette vil medføre, at mutationerne bliver givet videre til de næste generationer. Virkningen af stråling afhænger af, hvor stor en mængde og hvor kraftig en stråle der er tale om. Men ser man på, hvilke positive effekter det har for kroppen, så har vi, at den har givet os muligheden for at behandle kræft.

De påvirkninger det har på miljøet er, at stedet, hvor atombomben sprænger, vil være radioaktivt i flere år, alt efter, hvilket radioaktivt stof, der er tale om. Dette medfører, at stedet er ubeboeligt, for mennesker, i flere år. Derudover ville man også få det problem, at alt plante- og dyreliv vil blive påvirket af radioaktiviteten, hvilket gør, at man ikke kan spise det.

Verdens syn på atombomber er blevet meget kritiske efter bombningerne i Hiroshima og Nagasaki, da man ikke vidste, hvilke konsekvenser det ville give at bruge atombomber, før dette. Men nu, hvor man ved, hvilke konsekvenser det har til følge, så reagere verden meget alvorligt, hvis de har mistanke om, at et land har en mulig atombombe. Det at de forskellige lande reagerer så alvorligt, når der er denne mistanke gør, at der kan komme splid mellem forskellige lande, kan medføre andre konsekvenser som f.eks. eksport og import mellem disse lande.  

Hvordan virker atombomberne ’’Little Boy’’ & ’’Fat Man’’? Hvilke processer indgår? Hvad sker der rent fysisk når den sprænges?

Den videnskabelige baggrund bag en atombombe er fission. Fission går ud på at en tung kerne, som for eksempel Uran, spaltes til mindre kerner. Dette udsender neutroner, som kan spalte flere af de tunge kerner ved at skyde ind i dem.
   Dette er også pointen med bomben. I bagenden af bomben er et projektil med uran, som antændes ved en mindre krudt-eksplosion, og projektilet skydes ind i et target, som indeholder en anden mængde uran. Dette bevirker at massen bliver kritisk, altså for stor, og på grund af den kritiske masse sættes kædereaktionen med uran i gang. Uran-kernerne begynder at dele sig til mindre kerner, som udsender neutroner, der igen spalter andre kerner.
   Den kernespaltning som foregår udskiller en enorm mængde energi, som kommer ud i form af kinetisk energi. Det er altså datterkernerne der har en stor kinetisk energi. Kinetisk energi på atomniveau er det samme som termisk energi, som også kaldes varmeenergi. Denne enorme mængde varmestråling der udsendes er dræbende for mennesker, og kan antænde brande i let antændelige materialer. Denne varmestråling er også en af de dræbende faktorer, som var medvirkende til de enorme drabstal. De mennesker der var tæt på eksplosionen, nåede formodentlig ikke at opfatte noget inden de døde, da de nærmest øjeblikkeligt blev omdannet til Carbon i en forbrændingsproces.
   Når den tunge urankerne spaltes til mindre kerner, vil der være nogle af de nye atomer, som er i en exciteret tilstand. Dette vil sige at de har overskudsenergi i form af en foton. Denne foton kan skydes ud af atomet, og atomet henfalder derfor til sin grundtilstand igen. Dette kaldes gamma-stråling, og det er også en af processerne der foregår når atombomben sprænges.

   Når atombomben sprænges, var der, som tidligere nævnt, en stor varmeudledning. Denne store varmeudvikling, gør at luften udvider sig, og der dannes en stærk trykbølge. Denne trykbølge er utroligt ødelæggende, og i Hiroshima jævnede den også et stort område omkring ’ground zero’ med jorden.

Etiske og moralske problemer ved atombomber (konsekvenser)

J. Robert Oppenheimer var en af de forskere der var med til at udvikle atombomben. Han har givet følgende udtalelse efter hans opfindelse:

"When you see something that is technically sweet, you go ahead and do it and you argue about what to do about it only after you have had your technical success. That is the way it was with the atomic bomb"
Han har samtidig også udtalt at "Now i am become Death, the destroyer of worlds."
Dette giver et billede af, at Oppenheimer på nogle områder fortryder at verden har fået kendskab til magten ved atombomber. Han mener, at når man fordyber sig meget i et område, og gerne vil lave det "sweet", så glemmer man at tænke over hvad man så skal gøre med det, indtil man er færdig. Det er forståeligt i almindelige menneskers øjne at han fortryder at menneskeheden har fået kendskab til denne kraft, eftersom det er så kraftige våben at det ikke "kun" har voldsomme følger i området hvor eksplosionen og trykbølgen rammer, men også langt udenom i form af den radioaktive stråling.


Der følger mange etiske og moralske problemer ved at vi mennesker kan lave så kraftige våben - her skal vi blot se til Hiroshima, hvor konsekvensen af 2. verdenskrig bl.a. var at Amerika smed atombomben "Little Boy" og der døde over 70.000 mennesker i et område på over 700 kvadratkilometer. Et af følgerne herefter var også at børn der fødtes af menneske der enten var i Hiroshima eller havde været der og var blevet ramt af strålingen, at de fødte misdannede børn, så det påvirkede ikke kun den generation der blev påvirket direkte, men sandsynligvis også den næste generation.
Endnu et problem er, at af de 70.000 der døde, var størstedelen civile, som ikke engang var aktivt deltagende i krigen. Dette er et problem, fordi, som nogle vil mene, man gør sig til gud og dermed gør sig til herre over liv og død.
Der bliver i filmen "Peter Jennings - Hiroshima: Why the Bomb was Dropped (1995)" sagt, at bomberne i Japan var tests, eftersom der aldrig var blevet brugt atomvåben på mennesker før. Dette ses også da forskere skynder sig at tage dertil for at undersøge og tage prøver o.s.v. på alt der er i området omkring sprængningerne. Dette er selfølgelig også et stort problem, at man laver dødelige "tests" på mennesker med våben hvor man ikke kender konsekvenserne 100% endnu - og igen, på civile mennesker.