Baggrunden for udviklingen af atombomber

Manhattanprojektet begyndte i 1942 i Chicago under anden verdenskrig. USA frygtede at Tyskland ville blive de første til at udvikle atombomben og dermed få verdensherredømmet.

I Tyskland begyndte opgaven med at udvikle en atombombe allerede i 1938, da Otto Hahn udførte den første kontrollerede atomkernespaltning.  Otto Hahn var kemiker og fra 1928-1945 var han leder af Das Kaiser-Wilhelm-Institut für Chemie i Berlin, hvor han arbejdede sammen med Lise Meitner. I 1938 fandt han ud af at uran blev spaltet ved en fissionsproces.

Selvom Hahn var tysk, havde han ikke planer om at give det magtfulde våben til Hitler og har blandt andet udtalt: "If my work would lead to Hitler having an atomic bomb I would kill myself". Hahn nærede et stort had for Hitler. Jødeforfølgelsen tvang hans samarbejdspartner Meitner til at flygte til Stockholm, og herefter arbejdede Hahn videre sammen med Fritz Strassman.
Hahn smuglede sine hemmelige informationer videre til Niels Bohr, for at undgå at resultaterne kom i Hitlers hænder. Niels Bohr flygtede over Sverige og England til USA, hvor ideen om en atombombe blev videreudviklet. Albert Einstein var også involveret i projektet. Allerede i 1939 sendte han et brev til Præsident Roosevelt hvor han opfordrede til, at man undersøgte atomkernespaltning og samtidig kom med en række informationer om hvor uran kan udvindes. Han skrev blandt andet: ”This new phenomenon would also lead to the construction of bombs, and it is conceivable--though much less certain-- that extremely powerful bombs of this type may thus be constructed. A single bomb of this type, carried by boat and exploded in a port, might very well destroy the whole port together with some of the surrounding territory.” Einstein understreger altså at kraften af en atombombe er ekstrem og vil være et meget brugbart våben for USA. På dette tidspunkt var Einstein en meget anerkendt fysiker med en vis autoritet, som gør ham i stand til at opnå troværdighed og derfor kan han overbevise præsidenten om at begynde atomforskningsprojektet. 

Under anden verdenskrig og Nazitysklands ekspansion i Europa blev en række videnskabsmænd, bla. Enrico Firmi og Leo Szilard, som Einstein også omtaler,  nødt til at flygte til USA. Her blev de involveret i udviklingen af atombomben sammen med blandt andet J. Robert Oppenheimer. I Tyskland var der samtidig et uranforskningsprojekt i gang ledet af atomfysikeren Werner Heisenberg. Da mange europæiske videnskabsmænd var flygtet til USA, var den amerikanske atombombeforskning langt mere fremskreden.

Efter Tyskland kapitulation i 1945 fortsatte kampene mellem USA og Japan. Den amerikanske præsident Truman ville gerne fremskynde krigens afslutning og spare menneskeliv i de allierede tropper. Derfor truede USA Japan til overgivelse med atombomberne. Desuden handlede det også om at USA ville vise deres styrke overfor Sovjetunionen.  

Mange af fysikerne involveret i Manhattanprojektet var betænkelige ved at bombe Japan, da de havde involveret sig i projektet for at undgå at Tyskland blev de første til at udvikle atombomben, og ikke for at tvinge et land til at kapitulere. Alligevel blev verdens første atombomber sprængt over Hiroshima den 6/8 og over Nagasaki den 9/8. Efter angrebene kapitulerede Japan. I alt døde over 110.000 civile.