Den videnskabelige baggrund bag en atombombe er fission. Fission går ud på at en tung kerne, som for eksempel Uran, spaltes til mindre kerner. Dette udsender neutroner, som kan spalte flere af de tunge kerner ved at skyde ind i dem.
Dette er også pointen med bomben. I bagenden af bomben er et projektil med uran, som antændes ved en mindre krudt-eksplosion, og projektilet skydes ind i et target, som indeholder en anden mængde uran. Dette bevirker at massen bliver kritisk, altså for stor, og på grund af den kritiske masse sættes kædereaktionen med uran i gang. Uran-kernerne begynder at dele sig til mindre kerner, som udsender neutroner, der igen spalter andre kerner.
Den kernespaltning som foregår udskiller en enorm mængde energi, som kommer ud i form af kinetisk energi. Det er altså datterkernerne der har en stor kinetisk energi. Kinetisk energi på atomniveau er det samme som termisk energi, som også kaldes varmeenergi. Denne enorme mængde varmestråling der udsendes er dræbende for mennesker, og kan antænde brande i let antændelige materialer. Denne varmestråling er også en af de dræbende faktorer, som var medvirkende til de enorme drabstal. De mennesker der var tæt på eksplosionen, nåede formodentlig ikke at opfatte noget inden de døde, da de nærmest øjeblikkeligt blev omdannet til Carbon i en forbrændingsproces.
Når den tunge urankerne spaltes til mindre kerner, vil der være nogle af de nye atomer, som er i en exciteret tilstand. Dette vil sige at de har overskudsenergi i form af en foton. Denne foton kan skydes ud af atomet, og atomet henfalder derfor til sin grundtilstand igen. Dette kaldes gamma-stråling, og det er også en af processerne der foregår når atombomben sprænges.
Når atombomben sprænges, var der, som tidligere nævnt, en stor varmeudledning. Denne store varmeudvikling, gør at luften udvider sig, og der dannes en stærk trykbølge. Denne trykbølge er utroligt ødelæggende, og i Hiroshima jævnede den også
et stort område omkring ’ground zero’ med jorden.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar